Solferie

Man kan holde en solferie mange steder i verden og det er kun økonomien og fantasien, som sætter grænser. Den mest populære og nemmeste form for solferie er en charterrejse til Sydeuropa.


De mest besøgte charterdestinationer i Europa om sommeren er Grækenland og Spanien, men en del rejser også til lande som Portugal, Italien, Kroatien og Tyrkiet. Mange vælger at spænde campingvognen på bilen og selv køre ned til de skønne campingpladser, som man finder overalt langs strandene i Sydeuropa.


I vinterhalvåret er det Thailand, som trækker størstedelen af de danskere, som trænger til en solferie væk fra kulden i Danmark. I Thailand kommer temperaturen sjældent under 28 grader og ligger oftest på ca. 32 grader, så her er virkelig basis for en pragtfuld solferie.


De meget lave priser i Thailand gør at selvom selve rejsen er dyrere end en charterrejse til Sydeuropa, så ender ferien ofte med at blive billigere, end hvis man var 2 uger i f.eks. Italien eller Spanien.